Masseovnen

En finsk masseovn består af en ildfast kerne, som tåler meget høje temperaturer. Rundt om denne kerne er der fuldmuret med almindelige mursten.

Står denne ovn centralt placeret i huset, kan den varme et velisoleret hus på 160 m2 op, kun ved brug af 10 m3 lette træsorter, som gran, fyr, pil og poppel.

Forbrændingen foregår altid med maksimalt ilt tilførsel, derved opnår man høj udnyttelse af brænde og mindre forurening af miljøet.

Man fyrer én gang i døgnet – det tager ca. 1-1,5 time før bålet er brændt ud, og nu vil ovnen så det næste døgn afgive en god varme og holde en jævn temperatur. I meget kolde perioder, kan man vælge at fyre to gange i døgnet.

Et par timer eller 3 efter at bålet er brændt ud, er bageovnen klar til brug, og da det er en stenovn, er den rigtig god til morgenboller, madlavning, pizza, langtidsstegning – ja god til stort set al madlavning.

Bygger man en varme spiral i ovnen og kobler den sammen med centralvarme, vil den kunne trække det varme vand, og hjælpe godt til i radiatorer og gulvvarme i huset, uden at få et større brændeforbrug. Den kan også med stor fordel kobles sammen med solfangeranlæg.

En masseovn vil typisk tjene sig hjem på 4 til 5 år.

Vi står gerne til rådighed for yderligere information og giver også gerne uforpligtende tilbud.

Fordele ved en masseovn

  • Maksimal udnyttelse af brænde og mindre forurening
  • Kan varme et 160 m2 hus op
  • Fyring kun én gang i døgnet
  • Inklusiv bageovn, der kun udnytter eksisterende varme
  • Kan kobles på eksisterende centralvarme og trække vand ud i radiatorer og gulve uden ekstra brændeforbrug
  • Har tjent sig hjem på 4-5 år